FysioFlow

Hvad er FysioFlow?
FysioFlow er en træningsform, hvor der arbejdes med kroppens bindevæv (fascier).

Kroppens bindevæv er hinder under hele huden. Der er mindre hinder rundt om muskler, sener og indre organer. Bindevævet er fuldt af nerver, altså er det et stort indvendigt sanseorgan.

Kroppens bindevæv kan sammenlignes med en våddragt, som er generende, hvis den er tør og stiv. I FysioFlow arbejder vi med at holde denne våddragt fugtig og smidig, hvorved du kommer til at føle dig let og godt tilpas.

I FysioFlow arbejder vi med bevægelser af hele kroppen. Er bindevævets bevægelighed nedsat et sted i kroppen, vil det påvirke resten af kroppen.

Du kan umiddelbart ikke mærke bindevævet. Men hvis du føler dig stiv, besværet eller har smerter, kan det skyldes at dit bindevæv er stift, ufleksibelt og glider dårligt.

Inaktivitet, aldring, stress osv. kan få bindevævet til at trække sig sammen, så det bliver kort og stift. Dette skyldes manglende væske omkring bindevævet, hvorved glidet imellem bindevæv og hud/muskler nedsættes.

Hvornår kan du træne FysioFlow hos FysioDanmark Herning?:

Hos FysioDanmark kan du træne FysioFlow på følgende tidspunkter:
Tirsdag 15.30-16.30 ved fysioterapeut Mette Hansen
Onsdag 13.00-14.00 ved fysioterapeut Mette Hansen
Torsdag 13.00-14.00 ved fysioterapeut Line Kahl
(holdet henvender sig til patienter med nedsat balance eller anden funktionsnedsættelse)
Torsdag 14.00-15.00 ved fysioterapeut Line Kahl

Kontakt klinikken for holdtider og pris.